Hvordan kan man sige det uden at være FOR meget?

Hurra. Hurra! Hu-the-fuck-ra!
Jeg har været så underholdt, så inspireret, SÅ rørt og fuldstændig betaget af StineStregen, som jeg må indrømme jeg har forelsket mig i. Ikke bare har den været som et lys i mørket her i en noget bumlende start på januar måned der har budt på vækkeure der ringer kl. 5, kæreste der skriver bachelor, kaos i hytten fordi ingen kan tage sig sammen til at finde gulvet, og så blev prikken over i'et at kanten af køkkenbordet overfaldt min pande igår aftes.
Det forhindrede mig dog ikke i at frembringe to små tegninger - af mig selv, for jeg vil også prøve at tegne øjebliksbilleder af min ellers ubetydelige hverdag. Det skal vise sig om jeg kan være lige så sej som Stine og tegne en tegning hver dag et helt år frem, men lige nu er jeg SÅ klar på det, at jeg næsten ku' tude.

Den første tegning er den der ligner mig bedst, hvilket kun understreger hvor meget jeg skal have trænet den panderynke ud i nogle gladere folder.
Den anden tegning... må være en ønsketanke. Jeg ser kun så kæk ud når jeg skal konkurrere med mine søstre i spejlet.

Stine, og StineStregen, endnu engang tak fordi du findes.
Nu vil jeg sætte mig og se *indsæt trommesolo* DIRTY DANCING. (1'eren, som jeg i øvrigt endnu ikke har fået taget mig sammen til at få set færdig)

Status quo!

G'dag. Aften. Mener jeg. Fredag aften.

Jeg sidder solidt plantet i mit yndlingshjørne i sofaen, hækler smøgpauseefterladensskabsskjuler og nøglepung til min bedre halvdels rollespilsudstyr. Alt imens kører et Fez'ligt Show, Ørkenens Sønner, over tv-skærmen, og jeg hviler behageligt stængerne oven på de sidste dages nystartede løbetræning - jeg må indrømme, at jeg er noget øm.
Sommerferie er endnu ikke nogen skidt ting, og jeg må sige, at jeg i denne uge bare har nydt at kunne begrave mig i skønlitteratur, kreative projekter, løbeture og workouts, film, og gode timer med manden når han har haft fri. Igår morges stod han tidligt op - jeg fik strenge ordrer på at blive liggende, og da han så kaldte, havde han anrettet stor morgenmad med friske rundstykker og blødkogte æg ved stuebordet. Ja, mon ikke man blev ekstra varm og fuzzy indenvendig, lige pludselig. :)

Jeg har faktisk mange projekter jeg gerne vil fortælle lidt om, men det er som om min hjerne har sagt godnat for i aften. Jeg vender tilbage senere, forhåbentlig med billeder af sagerne.
Nu vil jeg hækle videre - og gå ud og hælde den kop jordemorkaffe jeg har præsteret at lave ud i håndvasken! Øv den er stærk!

Den sidste uge, plus lidt, for nu er det søndag.

Så... gik der en uge. Det er søndag, og... ja. Det har været en lang uge. Af flere grunde.

Igår gik dagen med et stort socialt arrangement på mit studie, som vores hold i år har stået for at arrangere. Hurra. Min opgave: Mød op, stil op, stå til rådighed, pil ned. Det er til at overkomme. Men at jeg skal kastes ud i sådan et über-socialt arrangement, som jeg godt nok har kunnet skimte i horisonten i en del måneder, det er bare ikke lige mig. Og det tog da også en skæv retning, som nu har efterladt mig i et stadie som jeg ser frem til passerer.

Nå. Men ellers! Så er der nu ellers sket mange spændende, spændende ting.
Lørdag i sidste uge tog en god ven, min bedre halvdel og jeg til Ribe Vikingemarked. Det foregår på Ribe Vikingecenter, i slutningen af april/starten af maj, og varer en hel uge. Det er super spændende, og der kommer folk fra hele Europa og agerer vikinger - en enkelt undtagelse er den mellemøstlige krydderihandler med turban og snabelsko. De kommer for at skabe liv til denne event, for at sælge af deres produkter, og købe af andres. Alt bliver gjort på den gammeldags facon. Der bliver smedet, skåret, snittet, brygget, farvet, kokkereret, udsmykket, og i det hele taget fremstillet alverdens ting på ægte vikingemanér. Stemningen på stedet er skøn, der dufter konstant af bål og mad, og er man heldig at ramme eventen på en solskinsdag, så bliver det altså bare ikke meget bedre. Og så heldige var vi da også, men vinden var bidende kold, så jeg havde skubbet mit ansigt godt ned i min striktrøje hele dagen. Jeg kunne tage fra markedet 4 nåle i ben til nålebinding, som var vikingernes måde at strikke på, og en sjæl der tørstede efter SÅ MEGET MERE. Det er sjældent at jeg har brug for at grave mine hænder så langt ned i lommerne.
Dog, ud over nålene, kom jeg da afsted med en ordentlig solskoldning og en hage der var gnubbet helt hudløs af min striktrøje. Ah, den friske luft!
Jeg tog en crazy mængde billeder deroppe, men jeg er en lille smule i tvivl om, om jeg må dele dem på internettet. Det er jo folks håndlavede arbejde, og jeg ejer ingen rettigheder til billederne. Så derfor kommer der ingen af disse! Men jeg kan varmt anbefale alle der er bare en smule interesserede, eller bare vil have en eftermiddag til at gå, at tage derop til vikingemarked. Vi var nær ikke kommet afsted igen.

Aftenen blev tilbragt i selskab med foromtalte, hvortil der kom yderligere selskab. Vi endte 6 mennesker omkring vores hjemmelavede spisebord, og jeg bestod prøven; at have lavet noget mad alle kunne lide, og der var sgu nok! - selv efter de sultnes 3. portion. Bagefter var vi ude og spille rundbold - ja, rundbold, - i hele to timer. 8 mand høj, tænk at det stadig er sjovt. :)

Dagen efter, søndag - som i skrivende stund er en uge siden - var vi så til konfirmation. Det eneste jeg lige vil nævne er, at det var kanon hyggeligt, og at det var en helt igennem skøn dag. ... At jeg så lå syg lige knap to dage efter, det var knap så godt. Men jeg fik da lavet en hel masse alligevel.

Der kommer snart billeder af alle mine småprojekter, men et enkelt billede skal finde vej ind nu:

Dette er et billede af de indledende øvelser der skulle give en hel skål fyldt med 2 kg nyvaskede, lækre jordbær. Et øjebliks vanvid i Fakta, og hjem kom jeg med 2 kg jordbær.

Nu vil jeg rende min vej igen. Jeg skal tilsyneladende til kaffe senere, og i aften skal jeg i biografen og se The Avengers! Uuuuuuh.

1. maj, høj solskin - men ingen øl

... Ja, det må lyde underligt. Men øl og min mave har indgået en fejde, og indtager derfor meget begrænsede mængder af den gyldne væske. Det er ellers ærgerligt, for jeg kan sgu godt li' øl!

Nå. Men 1. maj. Hvis solskinnet er lige så højt når jeg træder ind af døren derhjemme, dykker jeg i et par shorts og indtager græsplænen. Slæber hele litteraturen med ud, og så er "indenfor" bare bandlyst indtil det enten bliver for koldt - eller begynder at regne, man ved aldrig.
Og jeg er virkelig opsat på at skulle ud og labbe lidt solskin! Det er sjældent at jeg er så tidligt hjemme, og når jeg er, så er jeg god til bare at falde om i sofaen og først rigtig dukke op igen når solen er gået ned. Det skal der laves om på i sommer. et hæderligt projekt; ud i solen!
Ja, jeg havde ikke tænkt mig at tale decideret om 1. maj. Ud over at det bare er en dato og vi noterer os Arbejderbevægelsens Internationale Kampdag. For mig har denne dato ingen praktisk betydning, da man som studerende på en videregående uddannelse ikke længere er fritaget undervisning denne dag...

Hvis man følger min blog vil man lægge mærke til at jeg nu har forsøgt at indskrænke, hvad jeg gerne vil at denne blog omhandler. I alle fald i grove træk. Nu er jeg spændt på om det lykkes, jeg glæder mig allerede lidt til at dele alt hvad jeg nu går og laver. Jeg satser også en smule på, at det kan være en pind på motivationens bål - at jeg kan fortælle andre om det jeg går og nusser med. Så jeg har en slags forpligtigelse til ikke kun at have halvfærdige projekter.
Det vil vise sig at være for ambitiøst! Nu ser vi ad.

Jeg er vendt frygteligt tilbage.

Tøhø, ja, så prøver vi igen.

Det gik pludselig op for mig, hvor mange steder her på dette vidtfavnende internet at jeg figurerer som "bruger", altså har en profil. Jeg vil nok selv beskrive det som "voyeur"... En slags stalker-organisme, der ser til fra sidelinjen uden at deltage i legen. Det er mundet ud i, at jeg har tænkt mig at lukke de ned som jeg ikke længere bruger eller tjekker, og så prøve at tage det her op igen, forhåbentlig med positivt outcome.
For jeg spørger tit mig selv: "Hvad skal jeg skrive i en blog? Hvad har jeg, der er værd at dele?"
Jeg følger mange blogs. Indeholdende alt ligefra ting jeg kan benytte mig af, eksempelvis opskrifter, tips til alt muligt løjerligt, workouts, tøj... til ting jeg bare følger... fordi. Fordi det på et givent tidspunkt har fanget min interesse. Men hvad der så mere er, det er, at de forskellige blogs ofte koncentrerer sig om én ting. Og det er jeg ikke særlig god til. Nok mest fordi, at jeg har så svært at holde sammen på de projekter jeg har herude på den anden side af skærmen. Og jeg tror det er derfor, at jeg har så svært ved at koncentrere mig om en blog. Fordi jeg ønsker at give noget konstruktivt videre, noget som andre kan have gavn af, og hvis ikke jeg kan konkludere at dette er noget værd, så skriver jeg det ikke. Hvorfor helt præcist, ved jeg ikke. Om det er en forfængelighedsting, eller fordi jeg regner det som spildt arbejde... Det er et godt spørgsmål.

Nå. Men jeg satser på, at jeg skal se om jeg kan blogge noget mere. Jeg synes det er vældig spændende.

Over and out, peeps. Nu skal jeg have et kapitel Harry Potter og Fangen fra Azkaban, og så skal jeg sove. Imorgen kommer min bedre halvdel hjem fra Krigslive, forhåbentlig i hel tilstand med fingre og tæer i behold. Og knæ. Øjne. Generelt intakt, tak.

Tirsdag.

Tirsdag.

Ak ja. Nu blev det tid til en update. Som muligvis bliver lidt rodet, men så skulle i prøve at være inde i mit hoved... Se, der er kaos.
Jeg er, af sære årsager, blevet hyper-fucking-stresset. Og det værste ved det hele er, at jeg har intet at være synderligt stresset over - dvs. HVAD HULEN GØR MAN? Jeg sidder bare, og har ticks over hele kroppen, som en fastlåst duracell-kanin, og kan ikke finde hoved og hale i hvad jeg bør give mig til for at lette kattepinen.
Det er hvad jeg på godt jysk vil beskrive som TRÆLS!

Det forholder sig sådan, at manden min og jeg flytter sammen, hvilket jeg ser ustyrligt meget frem til. Jeg er efterhånden kommet over perioden hvor jeg synes det er skræmmende, nu bliver det jo pludselig vældig seriøst, man binder jo nogle økonomiske bånd også nu. Og jeg har fået aflivet min apokalyptiske tankegang - for det skal sgu nok gå det hele. Det bliver smaddergodt. Vi glæder os begge, og jeg er også så småt begyndt at pakke min lejlighed sammen. Simpelthen for at være sikker på at jeg kan være ude, hvis der er en potentielt ny lejer pr. første juli. Åh gud, jeg har hysterisk meget tøj...
Jeg havde i starten det lidt svært med at fortælle det til folk. Ikke fordi jeg ikke vil dele min glæde, eller indvi folk i hvad jeg går og laver - det er jo noget stort for mig! - men jeg var bange for at det ville hyle mig ud af den. Folk bliver jo interesserede og nysgerrige, og så skal man konstant svare på hvordan det går, hvad vi har fundet på, hvornår vi flytter, har I talt om at nu skal have børn og - hjælp! Nu bliver det for meget. Og pludselig kommer folk man ikke har fortalt det til og spørger om det nu er rigtigt, flytter I nu sammen, for vi har hørt sådan og sådan... Og, på den ene side synes jeg at jeg bare skal glæde mig. Over at, JA, det gør vi, og I må gerne vide det. På den anden side har jeg det slet ikke rart med al den opmærksomhed. Jeg vil gerne glæde mig i fortrolig stilhed sammen med ham min prins på den ottebenede hest.
Det værste ved at jeg har det som jeg har det, synes jeg, er, at det til en hvis udstrækning overskyggede glæden. Og sådan skal det ikke være. Jeg har brug for at få styr på trådene igen, for at kunne overskue det hele, og ikke mindst overkomme både at være mig selv, kæreste, veninde, studerende, snarligt flyttende, og alt hvad der ellers måtte være. Det burde ikke være så svært som jeg synes det har været, lige kort. Håber det bliver bedre. Jeg har taget mig en dag hjemme, hvor jeg lige får ro på, trækker vejret dybt, tager et skridt af gangen. Finder mit Zen!

I balanceeeee...

Satser jeg på...

Det var helt væmmeligt igår. Ikke mindst fordi, at når jeg har det sådan her, så føler jeg mig enormt udsat. Jeg bliver nervøs omkring andre mennesker, og taler meeega meget, for at dække over det - og det ender som regel med at jeg giver mig selv en facepalm og fortryder at jeg i det hele taget var stået ud af sengen om morgenen. Pisogså, altså.

Men men. I eftermiddag kommer den udkårne forbi til lidt god mad, hygge og forhåbentlig MERE hygge. Jeg har, også for at give mig selv muligheden for at slippe min faglitteratur, været på biblioteket og lånt noget lækker skønlitteratur i fantasy-genren (det bliver jeg aldrig træt af), af en underskøn forfatter ved navn Tamora Pierce. Fuck Avatar langt op i al dens magt og vælde, hvis der er et univers jeg gerne ville leve i, så er det dem hun beskriver. Avatar er en god film, utrolig flot, men det bare en nyfortolkning af Pocahontas. *dodges flying rocks*

Nu vil jeg flygte ud i verden, praktisere nogle nye ansigtsudtryk, og spise lidt frokost. Denne update var uden tvivl random for the random, og jeg overvejer hvorvidt andre kan identificere sig med hvad end jeg forsøgte at sige med min beskrivelse af mit status quo... Men here goes:

Ses derude, guys.
Dagens citat: "Man bli'r så blød som en killiiiing..." (gæt en Disney-film, kom så!)