Viser opslag med etiketten Projekter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Projekter. Vis alle opslag

fredag den 4. januar 2013

Hvordan kan man sige det uden at være FOR meget?

Hurra. Hurra! Hu-the-fuck-ra!
Jeg har været så underholdt, så inspireret, SÅ rørt og fuldstændig betaget af StineStregen, som jeg må indrømme jeg har forelsket mig i. Ikke bare har den været som et lys i mørket her i en noget bumlende start på januar måned der har budt på vækkeure der ringer kl. 5, kæreste der skriver bachelor, kaos i hytten fordi ingen kan tage sig sammen til at finde gulvet, og så blev prikken over i'et at kanten af køkkenbordet overfaldt min pande igår aftes.
Det forhindrede mig dog ikke i at frembringe to små tegninger - af mig selv, for jeg vil også prøve at tegne øjebliksbilleder af min ellers ubetydelige hverdag. Det skal vise sig om jeg kan være lige så sej som Stine og tegne en tegning hver dag et helt år frem, men lige nu er jeg SÅ klar på det, at jeg næsten ku' tude.


Den første tegning er den der ligner mig bedst, hvilket kun understreger hvor meget jeg skal have trænet den panderynke ud i nogle gladere folder.
Den anden tegning... må være en ønsketanke. Jeg ser kun så kæk ud når jeg skal konkurrere med mine søstre i spejlet.

Stine, og StineStregen, endnu engang tak fordi du findes.
Nu vil jeg sætte mig og se *indsæt trommesolo* DIRTY DANCING. (1'eren, som jeg i øvrigt endnu ikke har fået taget mig sammen til at få set færdig)

lørdag den 2. juni 2012

Lækre lørdag!

Jeg vil lægge ud med at eksklamere: HEUREKA! JAHU WOAH DERP
Bagningen er fuldendt, jeg drønede rundt i formiddags og bagte burgerboller og kernestykker, begge dele med surdej, og hvorom alting er - det er blevet nogle vidunderlige resultater. Kernestykkerne serverede jeg for mine svigerforældre og sviger...bedste(?), og de var ovenud begejstrede. Kudos goes to MissMuffin, hvis blog er vanvittig inspirerende, og ofte genstand for megen maverumlen og savlen fra min side af.
Et billede af burgerbollerne blev det til:
Kernestykkerne har jeg ingen billeder af, men dem var vi alle så glade ved, så dem laver jeg helt sikkert igen. Jeg forestiller mig også de vil være lækre som madpakkebrød, sprød skorpe og blød og svampet krumme. Burgerbollerne skal konsumeres imorgen, forhåbentlig i selskab med en saftig bøf, tomat, agurk, løg, bacon og masser af ost der hørmer.

Uh, og se hvad der pryder spisebordet! Flotte roser fra svigerbedste.
For the record, alle burde se filmen Nanny McPhee. Den er da svimlende sød.

fredag den 1. juni 2012

Glædelig fredag, 1. juni 2012! Tøhø

Uh uh uh! Fredag aften! Ja, jeg skal faktisk ud og mærke byens puls senere.

Det har været en skøn dag. Jeg har haft venindebesøg, købt stort ind, bagt stort med surdej inspireret af MissMuffins opskrifter, sat ny rekord i workout-bogen, øvet mig med mine zills, tømt køleskabet for rester, ledt efter en sav, set Camilla Plum på DR2, købt nyt tøj (ja, jeg er kun kvinde), og lige nu sidder jeg SHERLOCKED i min sofa mens jeg hækler lapper. Jeg er endelig blevet ordentligt introduceret til BBC's serie over Sherlock Holmes. Den er faaaaaantastisk. And OH his voice, lovely Mr. Cumberbatch. Deep and rich it is. Og her stopper fangirl'ingen med det samme, inden jeg kommer for godt igang.
Jeg synes virkelig godt om seriens opsætning, den er fængende, og man bliver ikke hægtet af når Sherlock bliver for sær.
Det er en lille del af de lapper jeg har lavet. Der er både strik og hækl. Det bliver (er faktisk blevet) sat sammen til et (ganske lille) tæppe. Og som den opmærksomme vil have opdaget, nej, der er selvfølgelig ikke nok lapper der. Tutter har ligeledes produceret en mængde lapper, og det skal nok blive til et stort, skørt og skønt tæppe... en dag. Derfor bliver der til stadighed knitret med pindende - i undervisningen, i toget, foran tv'et, og det er skidehyggeligt.

Forsat god fredag, everyone! ~

søndag den 13. maj 2012

Den sidste uge, plus lidt, for nu er det søndag.

Så... gik der en uge. Det er søndag, og... ja. Det har været en lang uge. Af flere grunde.

Igår gik dagen med et stort socialt arrangement på mit studie, som vores hold i år har stået for at arrangere. Hurra. Min opgave: Mød op, stil op, stå til rådighed, pil ned. Det er til at overkomme. Men at jeg skal kastes ud i sådan et über-socialt arrangement, som jeg godt nok har kunnet skimte i horisonten i en del måneder, det er bare ikke lige mig. Og det tog da også en skæv retning, som nu har efterladt mig i et stadie som jeg ser frem til passerer.

Nå. Men ellers! Så er der nu ellers sket mange spændende, spændende ting.
Lørdag i sidste uge tog en god ven, min bedre halvdel og jeg til Ribe Vikingemarked. Det foregår på Ribe Vikingecenter, i slutningen af april/starten af maj, og varer en hel uge. Det er super spændende, og der kommer folk fra hele Europa og agerer vikinger - en enkelt undtagelse er den mellemøstlige krydderihandler med turban og snabelsko. De kommer for at skabe liv til denne event, for at sælge af deres produkter, og købe af andres. Alt bliver gjort på den gammeldags facon. Der bliver smedet, skåret, snittet, brygget, farvet, kokkereret, udsmykket, og i det hele taget fremstillet alverdens ting på ægte vikingemanér. Stemningen på stedet er skøn, der dufter konstant af bål og mad, og er man heldig at ramme eventen på en solskinsdag, så bliver det altså bare ikke meget bedre. Og så heldige var vi da også, men vinden var bidende kold, så jeg havde skubbet mit ansigt godt ned i min striktrøje hele dagen. Jeg kunne tage fra markedet 4 nåle i ben til nålebinding, som var vikingernes måde at strikke på, og en sjæl der tørstede efter SÅ MEGET MERE. Det er sjældent at jeg har brug for at grave mine hænder så langt ned i lommerne.
Dog, ud over nålene, kom jeg da afsted med en ordentlig solskoldning og en hage der var gnubbet helt hudløs af min striktrøje. Ah, den friske luft!
Jeg tog en crazy mængde billeder deroppe, men jeg er en lille smule i tvivl om, om jeg må dele dem på internettet. Det er jo folks håndlavede arbejde, og jeg ejer ingen rettigheder til billederne. Så derfor kommer der ingen af disse! Men jeg kan varmt anbefale alle der er bare en smule interesserede, eller bare vil have en eftermiddag til at gå, at tage derop til vikingemarked. Vi var nær ikke kommet afsted igen.

Aftenen blev tilbragt i selskab med foromtalte, hvortil der kom yderligere selskab. Vi endte 6 mennesker omkring vores hjemmelavede spisebord, og jeg bestod prøven; at have lavet noget mad alle kunne lide, og der var sgu nok! - selv efter de sultnes 3. portion. Bagefter var vi ude og spille rundbold - ja, rundbold, - i hele to timer. 8 mand høj, tænk at det stadig er sjovt. :)

Dagen efter, søndag - som i skrivende stund er en uge siden - var vi så til konfirmation. Det eneste jeg lige vil nævne er, at det var kanon hyggeligt, og at det var en helt igennem skøn dag. ... At jeg så lå syg lige knap to dage efter, det var knap så godt. Men jeg fik da lavet en hel masse alligevel.

Der kommer snart billeder af alle mine småprojekter, men et enkelt billede skal finde vej ind nu:
Dette er et billede af de indledende øvelser der skulle give en hel skål fyldt med 2 kg nyvaskede, lækre jordbær. Et øjebliks vanvid i Fakta, og hjem kom jeg med 2 kg jordbær.

Nu vil jeg rende min vej igen. Jeg skal tilsyneladende til kaffe senere, og i aften skal jeg i biografen og se The Avengers! Uuuuuuh.

tirsdag den 1. maj 2012

1. maj, høj solskin - men ingen øl

... Ja, det må lyde underligt. Men øl og min mave har indgået en fejde, og indtager derfor meget begrænsede mængder af den gyldne væske. Det er ellers ærgerligt, for jeg kan sgu godt li' øl!

Nå. Men 1. maj. Hvis solskinnet er lige så højt når jeg træder ind af døren derhjemme, dykker jeg i et par shorts og indtager græsplænen. Slæber hele litteraturen med ud, og så er "indenfor" bare bandlyst indtil det enten bliver for koldt - eller begynder at regne, man ved aldrig.
Og jeg er virkelig opsat på at skulle ud og labbe lidt solskin! Det er sjældent at jeg er så tidligt hjemme, og når jeg er, så er jeg god til bare at falde om i sofaen og først rigtig dukke op igen når solen er gået ned. Det skal der laves om på i sommer. et hæderligt projekt; ud i solen!
Ja, jeg havde ikke tænkt mig at tale decideret om 1. maj. Ud over at det bare er en dato og vi noterer os Arbejderbevægelsens Internationale Kampdag. For mig har denne dato ingen praktisk betydning, da man som studerende på en videregående uddannelse ikke længere er fritaget undervisning denne dag...

Hvis man følger min blog vil man lægge mærke til at jeg nu har forsøgt at indskrænke, hvad jeg gerne vil at denne blog omhandler. I alle fald i grove træk. Nu er jeg spændt på om det lykkes, jeg glæder mig allerede lidt til at dele alt hvad jeg nu går og laver. Jeg satser også en smule på, at det kan være en pind på motivationens bål - at jeg kan fortælle andre om det jeg går og nusser med. Så jeg har en slags forpligtigelse til ikke kun at have halvfærdige projekter.
Det vil vise sig at være for ambitiøst! Nu ser vi ad.