Hvordan kan man sige det uden at være FOR meget?

Hurra. Hurra! Hu-the-fuck-ra!
Jeg har været så underholdt, så inspireret, SÅ rørt og fuldstændig betaget af StineStregen, som jeg må indrømme jeg har forelsket mig i. Ikke bare har den været som et lys i mørket her i en noget bumlende start på januar måned der har budt på vækkeure der ringer kl. 5, kæreste der skriver bachelor, kaos i hytten fordi ingen kan tage sig sammen til at finde gulvet, og så blev prikken over i'et at kanten af køkkenbordet overfaldt min pande igår aftes.
Det forhindrede mig dog ikke i at frembringe to små tegninger - af mig selv, for jeg vil også prøve at tegne øjebliksbilleder af min ellers ubetydelige hverdag. Det skal vise sig om jeg kan være lige så sej som Stine og tegne en tegning hver dag et helt år frem, men lige nu er jeg SÅ klar på det, at jeg næsten ku' tude.

Den første tegning er den der ligner mig bedst, hvilket kun understreger hvor meget jeg skal have trænet den panderynke ud i nogle gladere folder.
Den anden tegning... må være en ønsketanke. Jeg ser kun så kæk ud når jeg skal konkurrere med mine søstre i spejlet.

Stine, og StineStregen, endnu engang tak fordi du findes.
Nu vil jeg sætte mig og se *indsæt trommesolo* DIRTY DANCING. (1'eren, som jeg i øvrigt endnu ikke har fået taget mig sammen til at få set færdig)

Status quo!

G'dag. Aften. Mener jeg. Fredag aften.

Jeg sidder solidt plantet i mit yndlingshjørne i sofaen, hækler smøgpauseefterladensskabsskjuler og nøglepung til min bedre halvdels rollespilsudstyr. Alt imens kører et Fez'ligt Show, Ørkenens Sønner, over tv-skærmen, og jeg hviler behageligt stængerne oven på de sidste dages nystartede løbetræning - jeg må indrømme, at jeg er noget øm.
Sommerferie er endnu ikke nogen skidt ting, og jeg må sige, at jeg i denne uge bare har nydt at kunne begrave mig i skønlitteratur, kreative projekter, løbeture og workouts, film, og gode timer med manden når han har haft fri. Igår morges stod han tidligt op - jeg fik strenge ordrer på at blive liggende, og da han så kaldte, havde han anrettet stor morgenmad med friske rundstykker og blødkogte æg ved stuebordet. Ja, mon ikke man blev ekstra varm og fuzzy indenvendig, lige pludselig. :)

Jeg har faktisk mange projekter jeg gerne vil fortælle lidt om, men det er som om min hjerne har sagt godnat for i aften. Jeg vender tilbage senere, forhåbentlig med billeder af sagerne.
Nu vil jeg hækle videre - og gå ud og hælde den kop jordemorkaffe jeg har præsteret at lave ud i håndvasken! Øv den er stærk!

1. maj, høj solskin - men ingen øl

... Ja, det må lyde underligt. Men øl og min mave har indgået en fejde, og indtager derfor meget begrænsede mængder af den gyldne væske. Det er ellers ærgerligt, for jeg kan sgu godt li' øl!

Nå. Men 1. maj. Hvis solskinnet er lige så højt når jeg træder ind af døren derhjemme, dykker jeg i et par shorts og indtager græsplænen. Slæber hele litteraturen med ud, og så er "indenfor" bare bandlyst indtil det enten bliver for koldt - eller begynder at regne, man ved aldrig.
Og jeg er virkelig opsat på at skulle ud og labbe lidt solskin! Det er sjældent at jeg er så tidligt hjemme, og når jeg er, så er jeg god til bare at falde om i sofaen og først rigtig dukke op igen når solen er gået ned. Det skal der laves om på i sommer. et hæderligt projekt; ud i solen!
Ja, jeg havde ikke tænkt mig at tale decideret om 1. maj. Ud over at det bare er en dato og vi noterer os Arbejderbevægelsens Internationale Kampdag. For mig har denne dato ingen praktisk betydning, da man som studerende på en videregående uddannelse ikke længere er fritaget undervisning denne dag...

Hvis man følger min blog vil man lægge mærke til at jeg nu har forsøgt at indskrænke, hvad jeg gerne vil at denne blog omhandler. I alle fald i grove træk. Nu er jeg spændt på om det lykkes, jeg glæder mig allerede lidt til at dele alt hvad jeg nu går og laver. Jeg satser også en smule på, at det kan være en pind på motivationens bål - at jeg kan fortælle andre om det jeg går og nusser med. Så jeg har en slags forpligtigelse til ikke kun at have halvfærdige projekter.
Det vil vise sig at være for ambitiøst! Nu ser vi ad.

Jeg er vendt frygteligt tilbage.

Tøhø, ja, så prøver vi igen.

Det gik pludselig op for mig, hvor mange steder her på dette vidtfavnende internet at jeg figurerer som "bruger", altså har en profil. Jeg vil nok selv beskrive det som "voyeur"... En slags stalker-organisme, der ser til fra sidelinjen uden at deltage i legen. Det er mundet ud i, at jeg har tænkt mig at lukke de ned som jeg ikke længere bruger eller tjekker, og så prøve at tage det her op igen, forhåbentlig med positivt outcome.
For jeg spørger tit mig selv: "Hvad skal jeg skrive i en blog? Hvad har jeg, der er værd at dele?"
Jeg følger mange blogs. Indeholdende alt ligefra ting jeg kan benytte mig af, eksempelvis opskrifter, tips til alt muligt løjerligt, workouts, tøj... til ting jeg bare følger... fordi. Fordi det på et givent tidspunkt har fanget min interesse. Men hvad der så mere er, det er, at de forskellige blogs ofte koncentrerer sig om én ting. Og det er jeg ikke særlig god til. Nok mest fordi, at jeg har så svært at holde sammen på de projekter jeg har herude på den anden side af skærmen. Og jeg tror det er derfor, at jeg har så svært ved at koncentrere mig om en blog. Fordi jeg ønsker at give noget konstruktivt videre, noget som andre kan have gavn af, og hvis ikke jeg kan konkludere at dette er noget værd, så skriver jeg det ikke. Hvorfor helt præcist, ved jeg ikke. Om det er en forfængelighedsting, eller fordi jeg regner det som spildt arbejde... Det er et godt spørgsmål.

Nå. Men jeg satser på, at jeg skal se om jeg kan blogge noget mere. Jeg synes det er vældig spændende.

Over and out, peeps. Nu skal jeg have et kapitel Harry Potter og Fangen fra Azkaban, og så skal jeg sove. Imorgen kommer min bedre halvdel hjem fra Krigslive, forhåbentlig i hel tilstand med fingre og tæer i behold. Og knæ. Øjne. Generelt intakt, tak.