Hrrrrnggodnat.

Weekend i én ikke fyldestgørende sætning: Hækle giraf, arrangere kurv med hjemmelavet snask til moren der fylder det halve hundrede, besøge familien i Danmarks næsefold, se lillebror spille for DK's rugbylandshold (mod the British Army... det var jo ikke engang seriøst...), gå en lang tur i tudende blæst, frost og solskin iført sukkerpels og godt humør, frustreret over at gerne ville hjælpe men ikke kunne, færdiggøre og spise verdens største rugbrødslagkage, se Linje 3, gemme sig mod nattekulden i en dynehule sammen med ham den skønne mand, tage til Kolding Oriental Dance Festival og nusse på perler og kostumer i noget af det bedste selskab jeg kan forestille mig, være ved at kaste op over at bruge penge på dvd'er til mig selv, besøge søde venner og drikke massemassemasse the, nu sidde og stene over omtalte dvd'er, rende ud og tissetissetisse alle de store mængder the lige om lidt - og så I SENG. Dixi.

I æblekagens tegn.

Idag kan jeg se tilbage på en uge, hvor jeg faktisk har fået gjort alt hvad jeg havde fået sat mig for, med små undtagelser. (læs: studierelateret arbejde er blevet nedprioriteret lidt (læs: meget))

Et nyt workout/løbeprogram er vellykket påbegyndt, hvilket jeg er meget begejstret over. Det løber over de næste 12 uger, og så må jeg se hvad jeg så synes.
Så er jeg i fuld gang med at ordne gaver til min bror og mor, som har fødselsdag begge to her midt i marts. Vi tager derfor i den kommende uge et smut mod Århus, får nusset min familie godt igennem, tager til Kolding Oriental Dance Festival søndag, og drager mod syd igen.

Arh... Jeg må nok hellere lige rose mig selv lidt for faktisk at have fået kigget en hel del på de studierelaterede gesjæfter. Og rose mig selv, det har jeg gjort, og dét med æblekage. Og the med ingefær.

Jeg håber for min egen skyld at jeg ikke tænker for meget over at skulle tabe mig, med de mængder af flødeskum jeg konsumerer i øjeblikket... Tsk, rund er også en form!

Volleykærlighed.

Av kvæstet mandag. Smadret efter volley i Agerskov hele weekenden, involverende både god mad, svømmehal, trampoliner, små børn, og tvillingemistanker. Jeg var blevet spurgt om jeg vil være med, da min fars klub godt kunne stille to hold, men kun havde damer nok til at stille ét, og så var det åbenbart oplagt at spørge mig. Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke umiddelbart havde set frem til det, mest fordi at jeg ikke plejer at være ret god til at have for mange planer flere weekender i streg, og i sidste weekend var jeg i Aalborg, og var meget træt også derefter. Men med forventningerne i bund, både til selve eventen og mine egne volley-evner, da jeg ikke har haft boldberøring siden Tønder Cup sidste år i april, tog jeg afsted... Og må indrømme at jeg har haft en fed weekend. SÅ fed weekend. Og jeg har fået rystet mig ud af en noget opslugende paralysering af mine kreative energier. Det håber jeg varer ved. Jeg har hvertfald haft en skøn weekend. Og jeg har fået mangt en svingom til festen lørdag aften, af både folk jeg kendte og ikke kendte, det er så dejligt at bare lade sig rive med!

Afslutningsvis - for lige at afmystificere det med "tvillingemistankerne", så er det fordi en af damerne på min fars hold er min søster, og vi ligner åbenbart hinanden så tilpas meget at folk ikke kunne kende os fra hinanden. Til sidst da vi skulle afsted kom der en knægt på omkring de 7, som jeg den første aften havde hjulpet efter et ildebefindende efter flere timers trampolinspring, hen og gav min søster et knus - for så bare at opdage det ikke var mig, hvorefter han så gav mig et knus og så noget forvirret ud. :)

Nu går jeg i seng, men først skal jeg lige have pakket den kæmpe portion pølsebrød jeg har bagt væk. Eller som de populært kaldes... håddågs.

Godnat, peeps.

Det er faktisk lykkedes mig at tegne endnu to.

... Hvilket allerede gør januar måned 2013 til den måned jeg har tegnet allermest i det sidste halvandet år.

Første tegning bliver sendt med kærlig hilsen til min yngste faster, der blev mor for første gang her i sommer. Den knægt er noget så nuser.
Anden tegning er sådan jeg har det oppe i hovedet. Jeg skal til eksamen om 2½ uge, en meget vigtig eksamen, og går bare og venter på bomben springer for mig. Ellers skal jeg kun lige have forberedt slutnotater på mine patienter til imorgen, og gøre et hjemmetræningsprogram klar. Hvilket alt sammen er noget der kan nås imorgen formiddag. Hurra for halvanden times togtur.

Gad vide om man kan nå at gå i hi.

Av mine øjne. Av mit hoved. Av alting. Av at det er januar og av at være energiforladt, irritabel og evigt sukkende. Jeg tror bare jeg går i seng. Hej lørdag aften, vi ses igen i næste uge. Min seng har vundet.

Hvordan kan man sige det uden at være FOR meget?

Hurra. Hurra! Hu-the-fuck-ra!
Jeg har været så underholdt, så inspireret, SÅ rørt og fuldstændig betaget af StineStregen, som jeg må indrømme jeg har forelsket mig i. Ikke bare har den været som et lys i mørket her i en noget bumlende start på januar måned der har budt på vækkeure der ringer kl. 5, kæreste der skriver bachelor, kaos i hytten fordi ingen kan tage sig sammen til at finde gulvet, og så blev prikken over i'et at kanten af køkkenbordet overfaldt min pande igår aftes.
Det forhindrede mig dog ikke i at frembringe to små tegninger - af mig selv, for jeg vil også prøve at tegne øjebliksbilleder af min ellers ubetydelige hverdag. Det skal vise sig om jeg kan være lige så sej som Stine og tegne en tegning hver dag et helt år frem, men lige nu er jeg SÅ klar på det, at jeg næsten ku' tude.

Den første tegning er den der ligner mig bedst, hvilket kun understreger hvor meget jeg skal have trænet den panderynke ud i nogle gladere folder.
Den anden tegning... må være en ønsketanke. Jeg ser kun så kæk ud når jeg skal konkurrere med mine søstre i spejlet.

Stine, og StineStregen, endnu engang tak fordi du findes.
Nu vil jeg sætte mig og se *indsæt trommesolo* DIRTY DANCING. (1'eren, som jeg i øvrigt endnu ikke har fået taget mig sammen til at få set færdig)