Kender I det med døgrytme?

2 timers transport. HVER vej. Jeg er blevet dygtig til at selvstudere.

Det forholder sig så til gengæld sådan, at døgnrytmen - denne irriterende størrelse vi alle har måttet stille os til ansvar over for - ikke sådan lige er til at diskutere med. Den kører sit eget liv, og i et samfund som vores, med natarbejde, dovne teenagere (og os andre) der sover hele tiden, uregelmæssige arbejdstider og stress, så er det noget som man bør forholde sig til. Kaffe. Og så videre og så videre.
Jeg nævner det her, for når jeg så vælger at blive hjemme, så er jeg - som den periodevist dovne las jeg nu er - ustyrligt tilbøjelig til at ligge og snue den i min seng til langt op ad formiddagen. Skipper morgenmaden, og hopper direkte på frokost. Til gengæld bliver jeg så også absurd længe oppe, sidder foran computerskærmen og sumper. Og når jeg har haft sådan et par dage, ender jeg med at sidde og finde tilværelsen decideret usammenhængende. Jeg er mere træt, sover meget, kvaliteten af søvnen kan diskuteres (det har også andre grunde, tror jeg), og ja... Andre der kender billedet?

Nå. Men jeg researchede lidt på emnet, here goes:

Ens døgnrytme lader sig overordnet set styre af den mængde lys man modtager i løbet af dagen. Det forklarer hvorfor man er siddet og faldet i søvn med bogen i skødet i den mørke stue, men så står og bliver irriterende frisk mens man står og børster tænder under den kraftige lampe over håndvasken. Kroppens indre ur bruger nemlig den mængde lys, der kommer ind gennem øjnene, som indikator på hvilken tid på døgnet det er.

Det kan forklares ved, at døgnrytmen styres af en lille gruppe nerveceller samlet i en lille kerne, som ligger dybt inde i hjernen. Nucleus Supramathicus, hedder den, forkortes til SCN. Inde i denne kerne findes et antal celler, som indeholder nogle meget specialiserede molekyler - clock genes - som styrer vores indre ur.
Den omtalte kerne er forbundet ved nervebaner til synsnerven og nethinden, og det er via denne forbindelse informationerne om de givne mængder af lys fra omgivelserne kommer. SCN har i øvrigt forbindelse til "koglekirtlen", corpus pineale, som producerer hormonet melatonin, som ud over at have en indvirkning på døgnrytmen, også har en hel masse at skulle have sagt i en del andre sammenhænge (det bliver for omfattende, det kommer jeg ikke ind på).

Søvn reguleres altså af nogle overordnede faktorer.
- Hvor længe vi er vågne
- Vaner og adfærd
- Døgnrytmen
             ...der jo som nævnt hovedsageligt styres af lys. Derudover er der mange af kroppens funktioner der følger en døgnrytme, som varierer med døgnet. Kropstemperatur, aktivitetsniveau, udskilning af hormoner (melatonin, kortisol m.fl.), mavesyreproduktion og urinproduktion.

Derudover er det vigtigt at sige, at der er noget der hedder A- og B-mennesker. Det må alle have hørt om. Forskellen på A- og B-mennesker er længden af deres "indre døgn". Hvor et almindeligt døgn er 24 timer, er det indbyggede døgn nærmere 25 timer. Dette kan variere, enormt meget, for nogle mennesker ligger det naturlige døgn på omkring 33 timer, mens døgnet er kortere end 24 timer for andre.

Der findes et tidspunkt, kaldet "nadir", som er døgnrytmens bundpunkt. Det er det tidspunkt man har allersværest ved at holde sig vågen. Til gengæld bliver man ikke automatisk mere træt, jo længere man holder sig vågen. Nadir ligger som tommelfingerregel 1-2 timer før normal opvågning.


Ja, en god artikel om døgnrytme her, her hentede jeg vist det meste jeg omtalte (jeg er et dårligt menneske).

Mit sidste ord: Pas din søvn. Dagen bliver altså så meget sjovere, hvis du spørger mig. (Dette var i høj grad lige så meget en personlig reprimande, lol)

Them good examples.

Dagens citat: "Don't waste daylight!" (skal udtales i supersonisk og overentusiastisk) - min mor er ophavsmanden til dette citat. Overvej hvor hårdt jeg er blevet pisket med de ord i al den tid jeg boede hjemme. xD

Tirsdag.

Tirsdag.

Ak ja. Nu blev det tid til en update. Som muligvis bliver lidt rodet, men så skulle i prøve at være inde i mit hoved... Se, der er kaos.
Jeg er, af sære årsager, blevet hyper-fucking-stresset. Og det værste ved det hele er, at jeg har intet at være synderligt stresset over - dvs. HVAD HULEN GØR MAN? Jeg sidder bare, og har ticks over hele kroppen, som en fastlåst duracell-kanin, og kan ikke finde hoved og hale i hvad jeg bør give mig til for at lette kattepinen.
Det er hvad jeg på godt jysk vil beskrive som TRÆLS!

Det forholder sig sådan, at manden min og jeg flytter sammen, hvilket jeg ser ustyrligt meget frem til. Jeg er efterhånden kommet over perioden hvor jeg synes det er skræmmende, nu bliver det jo pludselig vældig seriøst, man binder jo nogle økonomiske bånd også nu. Og jeg har fået aflivet min apokalyptiske tankegang - for det skal sgu nok gå det hele. Det bliver smaddergodt. Vi glæder os begge, og jeg er også så småt begyndt at pakke min lejlighed sammen. Simpelthen for at være sikker på at jeg kan være ude, hvis der er en potentielt ny lejer pr. første juli. Åh gud, jeg har hysterisk meget tøj...
Jeg havde i starten det lidt svært med at fortælle det til folk. Ikke fordi jeg ikke vil dele min glæde, eller indvi folk i hvad jeg går og laver - det er jo noget stort for mig! - men jeg var bange for at det ville hyle mig ud af den. Folk bliver jo interesserede og nysgerrige, og så skal man konstant svare på hvordan det går, hvad vi har fundet på, hvornår vi flytter, har I talt om at nu skal have børn og - hjælp! Nu bliver det for meget. Og pludselig kommer folk man ikke har fortalt det til og spørger om det nu er rigtigt, flytter I nu sammen, for vi har hørt sådan og sådan... Og, på den ene side synes jeg at jeg bare skal glæde mig. Over at, JA, det gør vi, og I må gerne vide det. På den anden side har jeg det slet ikke rart med al den opmærksomhed. Jeg vil gerne glæde mig i fortrolig stilhed sammen med ham min prins på den ottebenede hest.
Det værste ved at jeg har det som jeg har det, synes jeg, er, at det til en hvis udstrækning overskyggede glæden. Og sådan skal det ikke være. Jeg har brug for at få styr på trådene igen, for at kunne overskue det hele, og ikke mindst overkomme både at være mig selv, kæreste, veninde, studerende, snarligt flyttende, og alt hvad der ellers måtte være. Det burde ikke være så svært som jeg synes det har været, lige kort. Håber det bliver bedre. Jeg har taget mig en dag hjemme, hvor jeg lige får ro på, trækker vejret dybt, tager et skridt af gangen. Finder mit Zen!

I balanceeeee...

Satser jeg på...

Det var helt væmmeligt igår. Ikke mindst fordi, at når jeg har det sådan her, så føler jeg mig enormt udsat. Jeg bliver nervøs omkring andre mennesker, og taler meeega meget, for at dække over det - og det ender som regel med at jeg giver mig selv en facepalm og fortryder at jeg i det hele taget var stået ud af sengen om morgenen. Pisogså, altså.

Men men. I eftermiddag kommer den udkårne forbi til lidt god mad, hygge og forhåbentlig MERE hygge. Jeg har, også for at give mig selv muligheden for at slippe min faglitteratur, været på biblioteket og lånt noget lækker skønlitteratur i fantasy-genren (det bliver jeg aldrig træt af), af en underskøn forfatter ved navn Tamora Pierce. Fuck Avatar langt op i al dens magt og vælde, hvis der er et univers jeg gerne ville leve i, så er det dem hun beskriver. Avatar er en god film, utrolig flot, men det bare en nyfortolkning af Pocahontas. *dodges flying rocks*

Nu vil jeg flygte ud i verden, praktisere nogle nye ansigtsudtryk, og spise lidt frokost. Denne update var uden tvivl random for the random, og jeg overvejer hvorvidt andre kan identificere sig med hvad end jeg forsøgte at sige med min beskrivelse af mit status quo... Men here goes:

Ses derude, guys.
Dagens citat: "Man bli'r så blød som en killiiiing..." (gæt en Disney-film, kom så!)

Lidt tirsdag.

iTunes Store - noget som jeg for nylig (dvs. idag) har taget i brug. Nærmere indkredset, min kære broder inspirerede mig til at bruge det. Du kan ganske nemt, og med samvittigheden i behold(!), købe og betale dig til musik af god kvalitet, og få det direkte lagt direkte ind i ens iTunes. A'e a'e, samvittighed.

Two Steps From Hell; albummet "Invincible". Dét er musik der smager godt i ørerne. Mit debutkøb over iTunes Store i øvrigt. :)

Tirsdag er i øvrigt dagen hvor TJ&Amal - bliver opdateret. Det er en historie om to fyre der render sammen i en bar, kører sammen tværs over Amerika og ryger alt for meget hash. Er periodevist rated "NSFW"; Not Suitable For Work. Hvis der er mod på det, så tjek det ud! Tegneren af denne comic fortjener, efter min ydmyge mening, en hulens masse credit. Hun er skidedygtig, har et fantastisk og vidtfavnende - tenderende til nørdet - vid, fed humor, og historien so far har underholdt mig godt. Og så er der selvfølgelig et catch i kun at opdatere en gang om ugen, så holder man de interesserede til ilden!

Nu bør jeg virkelig sove. Kan I alle godnat derude!

Dagens citat: "Vasketøjet? Det ligger der altså også imorgen."

Kort update + fys!

Så for dén, så blev det påske.

Jeg bestod min eksamen! Med et flot 10-tal, og en hul fornemmelse. Det er svært at forklare, men jeg opnåede ikke stadiet af tilfredshed over hverken præsentation eller hvad jeg havde fået ud af modulet op til eksamen. Men, all in all, så er jeg ovre det, og har fået øjnene åbnet for de økonomiske, samfundsmæssige  og politiske aspekter af mit fag. Så har jeg da fået noget ud af det, plus at jeg har mødt nogle søde nye mennesker. :)

Nu holder jeg ferie. Det er fantastisk at have så meget tid til at lave lige hvad man har lyst til. I selskab med familien, og senere på ugen min bedre halvdel, bruger jeg tid på at finde mit zen - og det er skønt. Jeg har blandt andet været ude og spille det obligatoriske volley, hvor det lykkedes mig at forstuve min tommelfinger under opvarmningen og alligevel spille kampe i lige knap to timer efterfølgende. Stædighed much? Den er okay igen, dog.

Min bror har spillet Sevens-kampe i Skotland her i weekenden. Rugby, yes. Og mens han var væk har jeg researchet lidt på noget han beskriver som en meget normal "skade" hos rugbyspillere, og ud fra hvad han har fortalt og hvad jeg lige kan vurdere, er det m. iliopsoas, den store hoftebøjer, der er synderen.

For ikke at bræge rent anatomisprog for klarer jeg lige kort om musklen på dansk:
M. iliopsoas består af to komponenter, m. iliacus og m. psoas major, som har fælles insertion - dvs. de 2 hæfter sig ved samme knoglefremspring på lårbensknoglen. M. iliacus er den brede del og udspringer fra indersiden af hofteskålen. M. psoas major er den lange smalle del og udspringer fra flere steder fra T12 til L5 på rygsøjlen. Dens funktion er fleksion, altså bøj, over hoften, samt en lille udadrotation af hoften.

Smerten/irritationen opstår nedad imod tilhæftningspunktet, dvs. i lysken. Det vakte undren hos min bror, da den første fysioterapeut der havde fat i ham udspændte hans lænd ved at fiksere hans overkrop og rotere hans underkrop... og mere kan jeg ikke sige. Jeg så ikke behandlingen, og broder min kan ikke huske præcis hvad han gjorde, andet end at det gjorde godt bagefter. Men det var det der ledte mig ind på at det var omtalte muskulatur der var fokus på. Ved at fiksere overkroppen nede omkring lænden og rotere bækkenet modsat det ben hvor smerten befinder sig, samt måske indadrotere benet lidt, vil man kunne forlænge og derved udspænde musklen i hele dens forlængelse. Jeg har aldrig set musklen udspændt på denne måde, men jeg vurderer også umiddelbart at man skal være i besiddelse af en ordentlig briks for at kunne gøre det på den måde, da blødt underlag kan forringe ens muligheder for at fiksere ordentligt.
Næste fysioterapeut han har været ved har ligeledes forsøgt at udstrække musklen, dog ved at ekstendere hoften passivt.

Dét havde jeg til gengæld set før. Det er en udspænding som kan udføres på mange måder; dog skal man især tænke på sin arbejdsposition, da et ben der slapper af faktisk er tungere at flytte rundt på end man måske lige regner med. Det kan være en god idé at finde en stilling hvor man kan løfte vægten med benene og nøjes med at bruge hænderne til at fiksere bækkenet og holde benet på plads, da det hurtigt bliver hårdt for armene.
Det virkede rigtig godt, det her. Og det er tilsyneladende meget vigtigt at få strukket den pågældende muskulatur ud i tide, da der risikerer at opstå vævsskader hvis tilstanden ikke ændres - han sagde arvæv, men det kan jeg ikke helt få til at passe. Dog, jeg er ikke færdiguddannet, så det kan jeg ikke sige endnu!

Der vil blive fulgt op på dette senere. :) - Måske.

Dagens citat:
"Man bliver kun god til det man laver, hvis man ofrer en masse tid på det." - Bonderøven

Søndag.

Åh ja. Søndag uge 10.
Status quo;
Jeg er en stakkels småstresset studerende, som skal til at have tværfagligheden ind under huden. Det er kanon spændende, og aldeles udfordrende. I en flok, tilsammen er vi 7, skal vi søge at finde en problemstilling ud fra en given case, der skal kunne løses og dækkes af vore 3 fagområder. Nu søger jeg kun den sidste gnist af entusiasme så jeg rigtig kan komme igang. *indsæt dybt suk her*

Oh ja. Ellers er jeg så småt ved at nå et punkt af sjælelig balance. Jeg har fået ryddet op i alle de papirer jeg har haft liggende, papirer som man igennem tiden har samlet sammen, og derefter gemt i den tro at de skulle være signifikante nok til at have vigtighed senere hen. Under kyndig vejledning fik jeg kylet 4/5 af alle papirer jeg havde opmagasineret ud. Lad mig beskrive det...
>Mig: Hvad er det her?
>>R.: Ikke vigtigt. 2007. Ud.
>Mig: Jamen... Hvad så med det her, skal jeg bruge det til noget?
>>R.: Nej... Ud.
>Mig: Aaaaaaaarrrhhh! Sådannogetforpuletpis...
>>R.: ...Også bare ud med dét der.
... Kyndig og effektiv vejledning. Nok i lige så høj grad en skubber, jeg kan være en klovn til at tage mig sammen til noget som helst hvis jeg har alt for mange hængepartier. Nu mangler jeg kun at få NemID til at indvillige partnerskab, så jeg rigtig kan få tingene på plads.
Derudover har jeg fået styr på på en del ting som har "trykket". Nu skal det snart blive godt at kunne krølle den to do-liste sammen.

Men nu er det jeg rigtig gerne vil fortælle om... mavedans. En passion af de store. Jeg var i eftermiddags afsted til Oriental Dance Festival Denmark i Kolding, hvilket nu er 3. gang. Dog stadig kun som tilskuer.
Igen i år optrådte en kær veninde igen, og det var en sand fornøjelse at se. Vi nærer den samme kærlighed til dansen, og har også danset sammen ved et par lejligheder.

Jeg danser stadig for mig selv. Grundet min placering på Danmarkskortet har jeg ikke de store muligheder for at deltage på et større hold, uden at det involverer minimum en times transport, så jeg sørger for at sprede ørkenstemning og tablasoloer i min egen lille lejlighed. Dog skal det siges, at jeg har taget et, måske lidt skørt, initiativ... og meldt mig ind i Vendsyssels Mavedanserforening. På trods af at det for mig ligger i den anden ende af hvor jeg befinder mig, er jeg meget optimistisk med hensyn til min idé. Min kære veninde som jeg nævner ovenfor bor deromkring, og slår sine folder i samme forening, det vil sige at jeg kan slå to fluer med éet smæk; godt selskab OG udlevelse af en af mine lidenskaber. Sådan!

Så fin og yndefuld!

Jeg satser på snart at gå igang med at sy mit eget outfit til dans. Endvidere har jeg brugt penge på noget så fancy som "zills", hvilket er nogle små klokker af en art, som man kan bruge under dans. Det er noget jeg gerne vil dele med verden, lad os se hvor det fører hen. :)

Nu, godnat, yo.

Oh hai.

Art-isch yay. Soon, there will be drawings!