Jeg har virkelig brokket mig meget over alting de sidste to dage. At skulle undvære min kæreste ugen igennem begynder at trække tænder ud, og jeg bliver frustreret over ikke rigtig at bo nogen steder. Når jeg ikke er på arbejde sidder jeg med min computer og stener fordi jeg som oftest er for træt til andet - eller som en slags belønning for endelig at have noget fritid.
Siden vi flyttede til Århus har jeg, for at beholde mit arbejde i Sønderjylland, boet hos min farmor der bor tæt ved mit arbejde i 4 dage om ugen, og kørt til Århus for at holde weekend. Min farmor er en kvinde på 83, som efter et par fald i sit hjem inde for det sidste år, er blevet meget "ældre" på kort tid. Og selvom jeg holder meget af hende, så bliver den del af min fritid som jeg spenderer ved hende noget anstrengende. Er jeg i rum med hende og hun rejser sig og går er jeg bekymret for at hun falder, jeg skal forklare ting 117 gange, jeg skal udholde hendes klagen og jamren over tingenes tilstand og smerter i kroppen (som hun ikke har noget intentioner om at ændre på med aktiv indsats)... For at jeg føler jeg holder fri må jeg sidde på mit gamle værelse på loftet. Efter en lang dag har jeg behov for at koble hjernen fra og være alene. Jeg kan ofte ikke sætte mig i rum med hende og benytte min computer uden at blive "forstyrret". Og i guder hvor føler jeg mig som et uretfærdigt, utaknemmeligt menneske. For jeg vil så gerne have energi til at sidde og snakke med hende, og lave mad sammen med hende om tirsdagen, men det bliver ofte ikke - om det så er fordi der endnu mangler lidt rutine i det her arrangement, det ved jeg ikke, det håber jeg. Jeg kan hvertfald konkludere på et par faktorer der ikke gør det her arrangement nemmere, og det er for eksempel at jeg i den grad nedprioriterer min søvn på den her måde. Træthed og mangel på overskud går hånd i hånd. Hvor er det bare surt at natten er så fed at være vågen i!
Jeg er igen kommet til at jamre mig til mine patienter. De er heldigvis meget forstående, men en sagde at jeg skulle tale med nogen venner, eventuelt min mor, bare nogen, for ikke at brænde inde med det og gå kold. Og det er heller ikke ret professionelt at skulle coaches af sine patienter, jeg synes det stiller min evne til at være faglig og engageret i et dårligt lys.
For simpelthen lige at gøre noget andet end brok, så ville jeg gerne lige summere nogle gode ting op, som lige falder mig ind. Som jeg er taknemmelig for. Figurerer ikke i prioriteret rækkefølge.
Jeg har et godt arbejde, på trods af det ligger så langt væk. Jeg kender så utroligt mange søde mennesker igennem mit arbejde, som roser og støtter mig. Jeg har fået en kæmpe pose hyldebær og æbler idag af en utrolig venlig mand. Jeg har den dejligste kæreste. Jeg er hel endnu. Jeg har endelig fået en tandlægetid. Jeg har fået brændt noget krudt af ved Lars idag til crossfit. Jeg har bestilt billetter til min kæreste og jeg, vi skal på date - i teateret! Jeg har den skønneste store familie. Vores lejlighed i Århus er efterhånden blevet et rigtigt hjem. Jeg har mad til imorgen. Og mit vasketøj er færdigt, ergo kan jeg nu komme i seng. Og klokken er ikke engang midnat! Hurra!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar