Øl i små mængder, for mit vedkommende. Jeg er på pencillin.
En god dag er ovre. Min kickass lillebrors rugbyklub, ARK, har 40års jubilæum idag. Dagen bød på kampe med 1. og 2. division, live-musik, og helstegt pattegris. Afsted var jeg med mine søstre, min mor, min Odin, et par fætre og et par venner. Med fare for splinter i måsen sad vi linet på på de møre træhegn der omkranser banen, og cheerleadede for fuld hals. I 1. halveg hvor ARKs 1. divisionshold skal score nede i den ende hvor vi sidder, laver min lillebror et fedt try (hvilket er en "scoring", giver 5 point. Kan man så bagefter sparke den mellem stolperne giver det yderligere 2 point (jeg håber virkelig jeg har fattet det rigtigt nu...)). Vi skriger, mine søstre, min mor og jeg, så der er fare for vi bryder lydmuren, og min lillebror løber ned ad banen mens han griner så hans ansigt nærmest flækker.
Jeg er så pissestolt af min lillebror. Og jeg elsker at se ham spille. Jeg er hende der "skriger højere end mor, men med mere pondus", som min ene søster beskrev det, når jeg ser ham på banen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar