Op på hesten igen...

Med sidste blogindlæg in mente, tror jeg ikke nogen havde forestillet sig at jeg var frisk og klar til verden igen. Slet ikke allerede idag, men hvad hulen, jeg sigter højt. Dog, når dagen starter med at man snoozer i lidt over 45 minutter, så ved jeg godt at jeg har tabt. 

Dagen går i en døs, nedslidte tommelfingre, ægge-sandwich, planlægning af gennemgang af personalehåndbogen over en flaske rødvin... For så at afsluttes på den efterskole, hvor jeg kører ud og ser til ungerne på stedet, frem for at de skal ud på klinikken. Dér oplever jeg egentlig gode resultater, og er helt fortrøstningsfuld da jeg kører hjem...

... for så at få en fartbøde. 

Tal om at få ødelagt den smule initiativ jeg trods alt havde skrabet sammen. 

Nå, men nu kan det vel kun gå op ad igen.