Det forholder sig så til gengæld sådan, at døgnrytmen - denne irriterende størrelse vi alle har måttet stille os til ansvar over for - ikke sådan lige er til at diskutere med. Den kører sit eget liv, og i et samfund som vores, med natarbejde, dovne teenagere (og os andre) der sover hele tiden, uregelmæssige arbejdstider og stress, så er det noget som man bør forholde sig til. Kaffe. Og så videre og så videre.
Jeg nævner det her, for når jeg så vælger at blive hjemme, så er jeg - som den periodevist dovne las jeg nu er - ustyrligt tilbøjelig til at ligge og snue den i min seng til langt op ad formiddagen. Skipper morgenmaden, og hopper direkte på frokost. Til gengæld bliver jeg så også absurd længe oppe, sidder foran computerskærmen og sumper. Og når jeg har haft sådan et par dage, ender jeg med at sidde og finde tilværelsen decideret usammenhængende. Jeg er mere træt, sover meget, kvaliteten af søvnen kan diskuteres (det har også andre grunde, tror jeg), og ja... Andre der kender billedet?
Nå. Men jeg researchede lidt på emnet, here goes:
Ens døgnrytme lader sig overordnet set styre af den mængde lys man modtager i løbet af dagen. Det forklarer hvorfor man er siddet og faldet i søvn med bogen i skødet i den mørke stue, men så står og bliver irriterende frisk mens man står og børster tænder under den kraftige lampe over håndvasken. Kroppens indre ur bruger nemlig den mængde lys, der kommer ind gennem øjnene, som indikator på hvilken tid på døgnet det er.
Det kan forklares ved, at døgnrytmen styres af en lille gruppe nerveceller samlet i en lille kerne, som ligger dybt inde i hjernen. Nucleus Supramathicus, hedder den, forkortes til SCN. Inde i denne kerne findes et antal celler, som indeholder nogle meget specialiserede molekyler - clock genes - som styrer vores indre ur.
Den omtalte kerne er forbundet ved nervebaner til synsnerven og nethinden, og det er via denne forbindelse informationerne om de givne mængder af lys fra omgivelserne kommer. SCN har i øvrigt forbindelse til "koglekirtlen", corpus pineale, som producerer hormonet melatonin, som ud over at have en indvirkning på døgnrytmen, også har en hel masse at skulle have sagt i en del andre sammenhænge (det bliver for omfattende, det kommer jeg ikke ind på).
Søvn reguleres altså af nogle overordnede faktorer.
- Hvor længe vi er vågne
- Vaner og adfærd
- Døgnrytmen
...der jo som nævnt hovedsageligt styres af lys. Derudover er der mange af kroppens funktioner der følger en døgnrytme, som varierer med døgnet. Kropstemperatur, aktivitetsniveau, udskilning af hormoner (melatonin, kortisol m.fl.), mavesyreproduktion og urinproduktion.
Derudover er det vigtigt at sige, at der er noget der hedder A- og B-mennesker. Det må alle have hørt om. Forskellen på A- og B-mennesker er længden af deres "indre døgn". Hvor et almindeligt døgn er 24 timer, er det indbyggede døgn nærmere 25 timer. Dette kan variere, enormt meget, for nogle mennesker ligger det naturlige døgn på omkring 33 timer, mens døgnet er kortere end 24 timer for andre.
Der findes et tidspunkt, kaldet "nadir", som er døgnrytmens bundpunkt. Det er det tidspunkt man har allersværest ved at holde sig vågen. Til gengæld bliver man ikke automatisk mere træt, jo længere man holder sig vågen. Nadir ligger som tommelfingerregel 1-2 timer før normal opvågning.
Ja, en god artikel om døgnrytme her, her hentede jeg vist det meste jeg omtalte (jeg er et dårligt menneske).
Mit sidste ord: Pas din søvn. Dagen bliver altså så meget sjovere, hvis du spørger mig. (Dette var i høj grad lige så meget en personlig reprimande, lol)
| Them good examples. |
Dagens citat: "Don't waste daylight!" (skal udtales i supersonisk og overentusiastisk) - min mor er ophavsmanden til dette citat. Overvej hvor hårdt jeg er blevet pisket med de ord i al den tid jeg boede hjemme. xD

