Men ikke med mit samtykke. Og for bare at gøre det klart, så er der ikke nogen der rent fysisk koger noget lige nu... Ikke her hvertfald. Øjeblik, min kæreste er i køkkenet, ham garanterer jeg ikke for.
Jeg føler mig som et overhedet apparat, der trænger til at blive slukket, få en pause. Mine fødder snurrer, og mine lunger sitrer. Jeg går frem og tilbage flere gange, og synes der hele tiden er noget jeg har glemt som jeg bør huske. Er ikke tilfreds med noget som helst. Hviler ikke i noget som helst. Er kort for hovedet.
Sure mig. En mugmås, kaldte min kæreste mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar