Endnu et år er gået.

Det er vel omkring et år siden mit sidste indløg her på bloggen gled ind. Så... her er en lille opdatering. I helt korte vendinger. Ikke at jeg ikke vil fortælle, men det er langt over min sengetid, og der er altså gået et helt år.

I måske (vist faktisk næsten) kronologisk rækkefølge:

1. 2013 blev året jeg mødte Les Twins. I ams in love.

2. Jeg blev færdig som fysioterapeut sommer 2013, med alt hvad der der tilhører; emblem, autorisation, fagforening, a-kasse...

3. Oplevede i omkring 3 måneder ledighedens håbløshed.

4. Blev kastet i virksomhedspraktik i Løgumkloster, på en klinik jeg ikke anede eksisterede.
4.a. At jeg skulle til Løgumkloster fordrede at jeg måtte blive komfortabel med at køre bil. Det tog lidt tid - og mange generende motorstop i krydser og inden rundkørsler samt megen banden og svovlen - men nu kører det. Bogstavelig talt, tøhø.

5. Der har jeg så været siden. Forhåbentlig med en "fastansættelse" i sigte. Når de nu kalder det vikariater, selvom man ikke vikarierer for nogen, synes jeg det bliver lidt sløret. Men - faktum er, at jeg er der 30 timer om ugen, agerer fysioterapeut, holdinstruktør, og fitnessbums. Det er ret hyggeligt.

6. Min kæreste fik kanel for en lille måned siden i anledning af hans 25 års fødselsdag. Til dem der ikke kender denne tradition er det noget der sker for de som fylder 25 og ikke endnu er enten forlovede eller gift. Jeg er faktisk ikke helt ansjos med hvordan det nu lige er.
En uge forud for hans fødselsdag drillede han mig med, at han ville nå at fri inden for at slippe for kanel, for at jeg så på hans fødselsdag meget frustreret måtte insistere på at få en klar udmelding på om han ville fri eller ej - efter at have gået en hel dag med sommerfugle i maven.

7. Jeg har erkendt nødvendigheden af døgnrytmer.

8. Mange af de ting min mor har gjort i mange år, som jeg måske aldrig helt har forstået, forstår jeg pludselig nu hvor jeg selv har et fast arbejde. Hvordan hun har haft energi og overskud til at bikse ordentlig aftensmad sammen, eller bage boller, efter en lang arbejdsdag. Hvor jeg, da jeg boede hjemme, tit har tænkt: "Hvorfor lægger du dig ikke lige kort på sofaen og tager en slapper, dame?" Det er da fordi det er nødvendigt, hverdagen skal jo hænge sammen, hvis man vil have aftensmad skal den laves, vil man have boller til madpakken skal de bages, og så videre.

9. Jeg er begyndt på et nyt fitnessprojekt. Megagriner, tænker jeg, nu jeg scroller de gamle indlæg igennem, for det gjorde jeg også for omkring et år siden, og det holdt slet ikke så længe som jeg havde håbet. Men det gør det denne gang. Nemlig. Basta. Bum.

10. Jeg har lært at nålebinde, oslo-sting down! Første sok er næsten færdig. Manden skal have et par, da jeg i et svagt øjeblik kom til at krympe de han købte sidste år i Ribe (så de passer mig, eeej hvor ærgerligt...). Det skal siges, det er det tætteste jeg nogensinde er kommet på en oprigtig skideballe fra hans side af. Der var jeg sørenjensemig ikke populær. MEN jeg havde lidt svært ved at finde mig i at de sokker bare skulle luftes! Efter et halvt år hvor han næsten havde brugt dem hver dag, havde de ikke på et eneste tidspunkt set vand. De kunne gå selv. Jeg siger det bare.

11. Jeg glæder mig til at skulle have børn. The need is real. Og så taler vi ikke mere om det.

12. Jeg har været i Egypten! Med hende den labre Tutterpigen! Og danse mavedans!

Her står jeg og betragter solnedgangen i Sinai-ørkenen. Jeg står på et mindre bjerg, og lige bag mig var der en million kilometer ned. Jeg er højde"nervøs", men jeg måtte bare op og se. Og skynde mig ned igen, for når solen går ned, så går den altså ned! - helt mørkt det bliver, og så er det svært at kravle ned!

... Nu endte det jo med et helt halvlangt indlæg alligevel.
Jeg vender tilbage.
Bisous!