Igen.
Så jeg ordbrækker mig bare lige her.
Igen.
Jobsøgning. Forvirring. Penge. Tid. Arbejde. Usikkerhed. Planlægning. Dobbeltbookinger. Tegneserier. Drømme. Selvbebrejdelser. Zumba. Søvnmangel. Savn. Noter man ikke kan huske hvor hører til. Voksen. Børn. Lækkersulten. Benzinforbrug. Fitnesstørst. Hovedpine. Dyner. Sex. Søskendekærlighed. Oktobersolskin. Rodehoved. Endnu ikke fuldført indflytning. Musik. Kuldegysninger.
Jeg tror jeg skal lave en grundig to do-liste. Hvert øjeblik bliver jeg overhalet af ting jeg har sat mig for, og det grænser efterhånden til det ubehagelige. Og så skal jeg have dem listet i prioriteret rækkefølge ud fra en realistisk tidsramme.
Så jeg kan få taget stilling til alle de ting jeg tror jeg skal, og alle dem jeg rent faktisk skal. Det er god plan.
Igen.
Nu, godnat. Men først da, Les Twins på youtube, og to do-liste. Det er god plan.
lørdag den 4. oktober 2014
søndag den 21. september 2014
JOBSAMTALE I MORGEN!
Jeg er så ekstatisk at jeg er i tvivl om hvorvidt jeg får sovet i nat. Det er så fedt at jeg skriger. Jeg burde tage en øl og køle ned. Helt ærligt.
Univers, jeg er desperat efter det job.
Univers, jeg er desperat efter det job.
lørdag den 20. september 2014
Frisk luft, korte shorts, solskin og øl.
Øl i små mængder, for mit vedkommende. Jeg er på pencillin.
En god dag er ovre. Min kickass lillebrors rugbyklub, ARK, har 40års jubilæum idag. Dagen bød på kampe med 1. og 2. division, live-musik, og helstegt pattegris. Afsted var jeg med mine søstre, min mor, min Odin, et par fætre og et par venner. Med fare for splinter i måsen sad vi linet på på de møre træhegn der omkranser banen, og cheerleadede for fuld hals. I 1. halveg hvor ARKs 1. divisionshold skal score nede i den ende hvor vi sidder, laver min lillebror et fedt try (hvilket er en "scoring", giver 5 point. Kan man så bagefter sparke den mellem stolperne giver det yderligere 2 point (jeg håber virkelig jeg har fattet det rigtigt nu...)). Vi skriger, mine søstre, min mor og jeg, så der er fare for vi bryder lydmuren, og min lillebror løber ned ad banen mens han griner så hans ansigt nærmest flækker.
Jeg er så pissestolt af min lillebror. Og jeg elsker at se ham spille. Jeg er hende der "skriger højere end mor, men med mere pondus", som min ene søster beskrev det, når jeg ser ham på banen.
En god dag er ovre. Min kickass lillebrors rugbyklub, ARK, har 40års jubilæum idag. Dagen bød på kampe med 1. og 2. division, live-musik, og helstegt pattegris. Afsted var jeg med mine søstre, min mor, min Odin, et par fætre og et par venner. Med fare for splinter i måsen sad vi linet på på de møre træhegn der omkranser banen, og cheerleadede for fuld hals. I 1. halveg hvor ARKs 1. divisionshold skal score nede i den ende hvor vi sidder, laver min lillebror et fedt try (hvilket er en "scoring", giver 5 point. Kan man så bagefter sparke den mellem stolperne giver det yderligere 2 point (jeg håber virkelig jeg har fattet det rigtigt nu...)). Vi skriger, mine søstre, min mor og jeg, så der er fare for vi bryder lydmuren, og min lillebror løber ned ad banen mens han griner så hans ansigt nærmest flækker.
Jeg er så pissestolt af min lillebror. Og jeg elsker at se ham spille. Jeg er hende der "skriger højere end mor, men med mere pondus", som min ene søster beskrev det, når jeg ser ham på banen.
tirsdag den 9. september 2014
Taknemmelighed. I træthed.
Jeg har virkelig brokket mig meget over alting de sidste to dage. At skulle undvære min kæreste ugen igennem begynder at trække tænder ud, og jeg bliver frustreret over ikke rigtig at bo nogen steder. Når jeg ikke er på arbejde sidder jeg med min computer og stener fordi jeg som oftest er for træt til andet - eller som en slags belønning for endelig at have noget fritid.
Siden vi flyttede til Århus har jeg, for at beholde mit arbejde i Sønderjylland, boet hos min farmor der bor tæt ved mit arbejde i 4 dage om ugen, og kørt til Århus for at holde weekend. Min farmor er en kvinde på 83, som efter et par fald i sit hjem inde for det sidste år, er blevet meget "ældre" på kort tid. Og selvom jeg holder meget af hende, så bliver den del af min fritid som jeg spenderer ved hende noget anstrengende. Er jeg i rum med hende og hun rejser sig og går er jeg bekymret for at hun falder, jeg skal forklare ting 117 gange, jeg skal udholde hendes klagen og jamren over tingenes tilstand og smerter i kroppen (som hun ikke har noget intentioner om at ændre på med aktiv indsats)... For at jeg føler jeg holder fri må jeg sidde på mit gamle værelse på loftet. Efter en lang dag har jeg behov for at koble hjernen fra og være alene. Jeg kan ofte ikke sætte mig i rum med hende og benytte min computer uden at blive "forstyrret". Og i guder hvor føler jeg mig som et uretfærdigt, utaknemmeligt menneske. For jeg vil så gerne have energi til at sidde og snakke med hende, og lave mad sammen med hende om tirsdagen, men det bliver ofte ikke - om det så er fordi der endnu mangler lidt rutine i det her arrangement, det ved jeg ikke, det håber jeg. Jeg kan hvertfald konkludere på et par faktorer der ikke gør det her arrangement nemmere, og det er for eksempel at jeg i den grad nedprioriterer min søvn på den her måde. Træthed og mangel på overskud går hånd i hånd. Hvor er det bare surt at natten er så fed at være vågen i!
Jeg er igen kommet til at jamre mig til mine patienter. De er heldigvis meget forstående, men en sagde at jeg skulle tale med nogen venner, eventuelt min mor, bare nogen, for ikke at brænde inde med det og gå kold. Og det er heller ikke ret professionelt at skulle coaches af sine patienter, jeg synes det stiller min evne til at være faglig og engageret i et dårligt lys.
For simpelthen lige at gøre noget andet end brok, så ville jeg gerne lige summere nogle gode ting op, som lige falder mig ind. Som jeg er taknemmelig for. Figurerer ikke i prioriteret rækkefølge.
Jeg har et godt arbejde, på trods af det ligger så langt væk. Jeg kender så utroligt mange søde mennesker igennem mit arbejde, som roser og støtter mig. Jeg har fået en kæmpe pose hyldebær og æbler idag af en utrolig venlig mand. Jeg har den dejligste kæreste. Jeg er hel endnu. Jeg har endelig fået en tandlægetid. Jeg har fået brændt noget krudt af ved Lars idag til crossfit. Jeg har bestilt billetter til min kæreste og jeg, vi skal på date - i teateret! Jeg har den skønneste store familie. Vores lejlighed i Århus er efterhånden blevet et rigtigt hjem. Jeg har mad til imorgen. Og mit vasketøj er færdigt, ergo kan jeg nu komme i seng. Og klokken er ikke engang midnat! Hurra!
Siden vi flyttede til Århus har jeg, for at beholde mit arbejde i Sønderjylland, boet hos min farmor der bor tæt ved mit arbejde i 4 dage om ugen, og kørt til Århus for at holde weekend. Min farmor er en kvinde på 83, som efter et par fald i sit hjem inde for det sidste år, er blevet meget "ældre" på kort tid. Og selvom jeg holder meget af hende, så bliver den del af min fritid som jeg spenderer ved hende noget anstrengende. Er jeg i rum med hende og hun rejser sig og går er jeg bekymret for at hun falder, jeg skal forklare ting 117 gange, jeg skal udholde hendes klagen og jamren over tingenes tilstand og smerter i kroppen (som hun ikke har noget intentioner om at ændre på med aktiv indsats)... For at jeg føler jeg holder fri må jeg sidde på mit gamle værelse på loftet. Efter en lang dag har jeg behov for at koble hjernen fra og være alene. Jeg kan ofte ikke sætte mig i rum med hende og benytte min computer uden at blive "forstyrret". Og i guder hvor føler jeg mig som et uretfærdigt, utaknemmeligt menneske. For jeg vil så gerne have energi til at sidde og snakke med hende, og lave mad sammen med hende om tirsdagen, men det bliver ofte ikke - om det så er fordi der endnu mangler lidt rutine i det her arrangement, det ved jeg ikke, det håber jeg. Jeg kan hvertfald konkludere på et par faktorer der ikke gør det her arrangement nemmere, og det er for eksempel at jeg i den grad nedprioriterer min søvn på den her måde. Træthed og mangel på overskud går hånd i hånd. Hvor er det bare surt at natten er så fed at være vågen i!
Jeg er igen kommet til at jamre mig til mine patienter. De er heldigvis meget forstående, men en sagde at jeg skulle tale med nogen venner, eventuelt min mor, bare nogen, for ikke at brænde inde med det og gå kold. Og det er heller ikke ret professionelt at skulle coaches af sine patienter, jeg synes det stiller min evne til at være faglig og engageret i et dårligt lys.
For simpelthen lige at gøre noget andet end brok, så ville jeg gerne lige summere nogle gode ting op, som lige falder mig ind. Som jeg er taknemmelig for. Figurerer ikke i prioriteret rækkefølge.
Jeg har et godt arbejde, på trods af det ligger så langt væk. Jeg kender så utroligt mange søde mennesker igennem mit arbejde, som roser og støtter mig. Jeg har fået en kæmpe pose hyldebær og æbler idag af en utrolig venlig mand. Jeg har den dejligste kæreste. Jeg er hel endnu. Jeg har endelig fået en tandlægetid. Jeg har fået brændt noget krudt af ved Lars idag til crossfit. Jeg har bestilt billetter til min kæreste og jeg, vi skal på date - i teateret! Jeg har den skønneste store familie. Vores lejlighed i Århus er efterhånden blevet et rigtigt hjem. Jeg har mad til imorgen. Og mit vasketøj er færdigt, ergo kan jeg nu komme i seng. Og klokken er ikke engang midnat! Hurra!
mandag den 8. september 2014
Nattetid. Igen.
Og jeg er hamrende sulten. Jeg er sikker på at jeg går ned og finder noget at spise lige om lidt. Jeg skal på arbejde kl 8. Det er om 7 timer og 46 minutter. Mit Bones-afsnit slutter om 31 minutter. Jeg burde sove om... - 2 timer. Mindst.
lørdag den 14. juni 2014
Nørd-stuff.
Don Rosas komplette Disney-produktion i kronologisk rækkefølge udgives på dansk til efteråret i et begrænset oplag. I alt 2400 sider. Det skal kun koste små 4500 kr.
... Fik jeg sagt at jeg ikke har de 4500 kroner. Men at jeg har tænkt mig at bruge dem alligevel. Er du vimmer de skal på hylden.
... Fik jeg sagt at jeg ikke har de 4500 kroner. Men at jeg har tænkt mig at bruge dem alligevel. Er du vimmer de skal på hylden.
lørdag den 7. juni 2014
Kl. 04:06
... ligger jeg vågen, læser lidt, efter at have samtalet med en skøn veninde helt til for en halv time siden. Lige nu sker der så det... at der er en muskel i min venstre balle der begynder at hoppe. Rigtig meget.
Twerk-mode - ON.
Twerk-mode - ON.
Abonner på:
Opslag (Atom)